Menu

U17: Intens start på forårsturneringen

image
Bo Frederiksen (Trænerteamet)
03. april 2016 kl. 20:34
Så kom turneringen igang

Dårlig optakt fra flere spillere samt sygdom blandt nogle i startopstillingen, gjorde betingelserne noget anderledes end det kunne have været. Vi fik dog en livlig start på kampen og var dominerende de første 10 min. men vi kunne ikke score på de meget store chancer vi fik.

           

Fr.Værk var meget farlige i contra-fasen og på 2 chancer bragte de sig foran 0-2. Efterhånden som kampen skred frem overtog vi mere og mere af spillet og vi kom flot igen på god moral, vilje og styrke.

          

Der blev lagt et godt pres fra Oliver, Sachs og Mickey som også gav udslag i en udligning til 2-2. Men til stor undren for alle også udeholdet dømte dommeren et fuldstændigt vanvittigt straffe til modstanderen, som de flot satte ind til 2-3.

 Vi måtte på den igen og selvom mange var ved at miste besindelsen, lykkedes vores pres og fik fortjent udlignet til slutresultatet 3-3.

God fight og vilje skaffede os point i dag. Tak for indsatsen drenge.

Trænerteamet