Menu

Storsejr over Hjorten IF

image
Jan Thranholm, træner U12 Gul
09. maj 2019 kl. 11:52
U12 Drenge 4 (GUL), 8-mands (07) Forår pulje 3

Så var vi ved at være klar til vores 3 kamp, denne gang mod Hjorten if.

Det var ingen af os som havde fået point inden denne kamp, så det var kampen som skulle vindes.

Vi startede med en 2-4-1 opstilling altså med kun 2 i forsvaret mod normalt 3, og efter 13 min gik der hul på posen, hvor Ibrahim scorede med assist fra Sadiq og herefter gik det stærkt. 2 min senere blev det 2-0 på mål af Ibrahim igen, og minuttet efter scorede Romeo på assist fra Sadiq. Efter 22 min scorede Attila til 4-0 og minuttet efter reducerede Hjortens nr 6, som lige var kommet på banen. Og han skulle vise sig at være meget farlig, så Sadiq mandsopdækkede ham resten af kampen med stor succes. Lige inden halvleg scorede Ibrahim til 5-1 på assist fra Atilla. Ved halvleg kom Bernhard og Abdullah på banen i stedet for Romeo og Ibrahim.

2. Halvleg startede første med at der gik 13 min inden vi scorede, denne gang Atilla. Efter 52 min blev det til 7-1 på mål af Yasin og assist af Sadiq. Inden for de sidste 4 min. scorede Hjorten først til 7-2, Lucas til 8-2 assist af Yasin og Yasin til 9-2 på et flot langskud der sad helt oppe i det lange hjørne. Hjorten afsluttede kampen med en scoring i sidste sekund til 9-3. Alle Hjortens mål blev scoret af deres nr 6 og hvis det ikke havde været for vores målmand Victor, så ville Hjorten have scoret mange flere mål. Det medførte også, at Victor blev kampens spiller.

Luk