Menu

U17: Med held og god disciplin.

image
Michael Thorsager, Trænerteamet
21. maj 2016 kl. 23:48
U17: Gilleleje vs. BK Vest 2-3

En lang køretur til Gilleleje på en hverdag for at spille en turneringskamp, er ikke de bedste betingelser for spillerne, når der er lektier og skole som også skal passes.

Men igen med stor opbakning fra forældre som stiller bil og kørsel til rådighed, kom vi fra Rødovre i god tid og landede i Gilleleje en times tid før kampstart.

Taktikmøde og peptalk blev afholdt og nu skulle vi bare have 3 point, så turen hjem ikke ville blive alt for lang. Kampen skulle spilles på kunststofbane, hvilket vi ikke har noget imod.

1. halvleg startede lidt skidt, da vi kom bagud 1-0 efter kun 3 minutter. Men som tiden gik fik vi mere og mere styr på tingene og efter 20 minutter fik vi scoret 2 hurtige mål på 3 minutter af Mike og Sachs. Vi havde helt styr på tingene, men i overtiden begik Andreas en forseelse som blev takseret til gult kort og straffespark til Gilleleje. 2-2 endte 1. halvleg.

Da 2. halvleg gik i gang, var det som om, at vi var noget rystede af deres udligning kort før pausen, samt at vi nu skulle omstille vores måde at spille på, fordi Dønning måtte overtage målmandsposten fra Andreas i de første 10. minutter af 2. halvleg. Gilleleje spillede meget på deres fysik, hvilket for dem selv resulterede i et sammenstød mellem 2 af deres spillere som begge måtte udgå med flænge i hovedet og måske løse tænder. I det 55. min blev Sachs stoppet på en friløber som gav rødt kort til Gilleleje, men det betød samtidig at Sachs måtte udgå med en skade.

Men vi kunne ikke få tingene til at fungere ordenligt og derfor blev der igen som i Taastrup kampen, losset en masse fodbold som ikke var særlig kønt at se på. Vores possession spil fungerer ikke rigtigt, så derfor blev der bare sparket en masse bolde frem som heldigvis blev omsat til et mål i det 73. min. af Mickey.

Gilleleje fik yderligere et rødt kort i det 74. min., men selvom de sluttede med kun 9 mand på banen, kunne vi ikke udnytte den fordel. Så slutresultatet blev 2-3 til BK Vest.

Igen stor tak til alle fremmødte.

Luk